Et sted at kigge hen!!

På vores seminarer har vi nogle gange drøftet, hvor vi skal kigge hen, for at blive inspireret til at skabe (mere) liv i enhedsskolen. Vi synes selv, at vi har nogle fede ting igang, men hvordan kan vi blive forstyrret  på en konstruktiv måde?

I lørdags deltog jeg i et debatmøde om “Visioner for skolen”. Her deltog visionære folk, som ligesom os, er vældig optagede af blandt andet værdier, indhold, organisering og teknologier i skolen. Jeg vil gerne invitere dem med til vores 6. seminar som har følgende afsæt:

“På baggrund af reformen oplever vi, at der endnu mere er brug for at skabe nyt liv i enhedsskolen, ved hjælp af nye veje, nye teknologier, nye mindset, nye begreber, mm.

I overensstemmelse med netværkets intention om at ville producere viden og ikke blot videndele, vil vi på 6. seminardag sammen arbejde med at udvikle teknologier.”

Jeg vil ligeledes med dette indlæg opfordre jer “medlemmer” af netværket “Nyt liv i Enhedsskolen”, til at deltage og bidrage til “Visioner for skolen”.

Det er muligt på flere måder:

• Inden ferien afholdes endnu et debatmøde på Christiansborg.
• Skriv en vision og udgiv den på hjemmesiden
• Følg “Visioner for skolen” på hjemmesiden, facebookgruppen eller twitter #visionFS
• Deltage i livechat på twitter torsdag d 12. marts klokken 20.00-21.00.

Håber med dette indlæg at kunne skabe synergi mellem “Nyt Liv i Enhedsskolen” og “Visioner for skolen”.

MISSION ACCOMPLISHED!!

Tillykke kære netværk!!

For snart 3 år siden startede vi en mission med en vision:

• Spørgsmålet er fortsat, om skolen kan håndtere så grundlæggende ændringer i opgavekrav uden også at skabe incitamenter og give plads til udvikling af nye organiseringer – altså andre end den årgangsdelte enhedsklasse. Den etablerede enhedsskolemodels fortsatte betoning af den årgangsdelte klasseenhed som ramme for næsten al undervisning er øjensynligt ikke løsningen på de aktuelle inklusions- og differentieringsfordringer.
• Når kravet til skolen og dens lærere og pædagoger er inklusion, skal der naturligvis sættes fokus på læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Men er det ikke også at diskutere, udvikle og afprøve nye organiseringer i både børne- og voksenhøjde?

…. (læs mere under “Baggrund for initiativet”)

I april sidste år, på vores 4. seminar inviterede vi Christine Antorini til “Dialog om netværkets arbejde med aldersintegration og holddannelse, set i lyset af Ny Nordisk Skole og Skolereformen” – pressemeddelsen tyder på at hun har lyttet!!

Vi har startende forskning både kvalitativ og kvantitativt på at aldersintergration har positiv betydning for elevernes trivsel og læring – man behøver ikke kigge mod Sverige – vi er lige her!! aldersintegration i enhedsskolen  og her!

Hvis bare UVM vil bruge midlerne har vi forskerne og skolerne klar til start….

Det er en stor dag for vores netværk “Nyt Liv i Enhedskolen”, nu har vi 3 år til at bevise potentialerne i aldersintegrerede læringsmiljøer – uden at skulle bevæge os på kanten af loven – af hjertet tak!!

…glæder mig til 6. seminar

Mvh Nanna Tolborg

 

 

6. seminardag 10. april 2015

Kære netværk om nyt liv i enhedsskolen!

Tak for alle jeres tilbagespil fra de arbejdende grupper i Vejen.

Der var flere, der forlod dagen med intentioner om at tage hjem på egen skole og gøre erfaringer med nye måde at gribe opgaven på. Det bliver spændende at høre, hvordan det er gået.

Vi skriver snart 2015 og næste seminardag d. 10. april nærmer sig, hvorfor vi kort vil præsentere temaet og motivere det.

På baggrund af reformen oplever vi, at der endnu mere er brug for at skabe nyt liv i enhedsskolen, ved hjælp af nye veje, nye teknologier, nye mindset, nye begreber, mm.

I overensstemmelse med netværkets intention om at ville producere viden og ikke blot videndele, vil vi på 6. seminardag sammen arbejde med at udvikle teknologier.

 

Teknologier i skolen er mange ting, f.eks. undervisningsmetoder, handlemodeller, manualer, maskiner, programmer, hardware og software, tekniske hjælpemidler, mm., men det er også den viden, der er knyttet til skolens opgaveløsning.

 

Konkret er der f.eks. flere rundt omkring i verden, der er optaget at læringsmål og formativ evaluering. Disse teknologier kan vi vælge at bruge direkte, som de foreligger, men vi kan også vælge at lade os inspirere af dem og så selv udvikle teknologier, der ligger i forlængelse af den måde, hvorpå vi hver især bedriver skole.

 

Så kom den 10.april med de tanker du har gjort dig, de erfaringer du har eller er i gang med at få og bidrag til, at vi sammen skaber teknologier, vi tror og har ejerskab på.

 

Godt nytår

Initiativgruppen

Nanna, Gorm, Lars og Kirsten

Nytænkning af Forældresamarbejdet

Forældre <–> kommunikation

-Hvordan nytænker vi forældremøderne

Deltagere: Trine(Buskelund), Nanna(??), Vibeke(Vestre skole), Martin(Vestre skole) og Jannie(Vestre skole)

Brainstorm:

• Hvordan løser vi udfordringen med de forældre, som udfordrer os. (Kritik og manglende opbakning)
• Hvordan får vi forældrene med
• Forældre óejerskab til dannelsen som vi sætter i gang på skolen (The Why)
• Hvordan genopretter vi tilliden à udviklingen
• Lærernes ”opbakning” til egen praksis à er vi selv troværdige
• Banale ting, som fylder for forældrene
• Ejerskab til forældrene – Men hvordan
• Forældrekultur à Hvordan når vi dem

• De skal på banen og ”tage” en holdning

o   Aktiv arbejde med problemstillingen

Problemstilling:

Ny tankegang om hvordan vi holder forældremøder?

• Hvad planlægger vi forældremøderne for og for hvem?

–          Forældrekultur (”som dengang vi gik i skole….)

Ideer og tiltag

• Lektiecafé for forældrene
• Skabe nye fortællinger, der underbygger hele vores grundlag

• Vise os mere frem
  • Inddrage eleverne til forældremøderne
• Vise hvad vi mener
• Eleverne fortæller om deres oplevelser
• ”prøv en skoledag” for forældrene

o   Workshops

Processen

Hjemme på skolerne skal vi på teammøder / afdelingsmøder sætte gang i den nye tankegang om forældremøderne. Vi skal stille spørgsmål og komme med vores forslag til en nytænkning af forældresamarbejdet.

Men vi finder det vigtigt at forældresamarbejdet, herunder forældremøderne bliver revolutioneret. Der skal sættes fokus på hvad FORMÅLET er og hvordan STRUKTUREN skal være.

Nedenfor et forslag og ideer til diskussion hjemme på skolerne, i teams eller i afdelingerne.

Oplæg til teammøder

• Hvad er formålet med forældremøder
• Hvem er forældremøderne for? Lærerne eller forældrene…
• Hvordan er forældrekulturen

• Hvem kommer / hvem kommer ikke
• Deres opfattelse af skolen, lærer, skolekulturen
• Hvad er forældrenes udgangspunkt
  • Hvordan er lærerkulturen
• Forskellige tilgange
• Hvordan er ledelseskulturen

o   Tilgangen til forældresamarbejdet

Metoder

• Cafédiskussioner
• Workshops
• Elev ”fortællinger” (inddrage eleverne)
• Visualisering af en skoledag
• ”I skole for en dag”
• Besøgsdage på skolen

 

 

 

Hjemmegruppen og hjemmetid optager os

Gruppen består af lærere og pædagoger i Indskolingen fra Vestre skole i Grindsted, Vangeboskolen i Rudersdal og Lisbjergskolen ved Århus.

Vores afsæt er meget forskellige. En skole er godt i gang, en er delvist i gang og en er på vej.

Hjemmegruppen og hjemmetid optager os. Hvordan organiserer vi os, så vi får det bedste ud af tiden.

Hvordan kvalificerer vi hjemmetid, uanset om børnene er på årgange eller i aldersintegrerede grupper.

Metode i hjemmegruppen:

• Traditioner, særlig start og slut
• Fælles historik i gruppen, fælles aktiviteter
• Makkerordning
• Ejerskab både i børne- og voksenhøjde

Ønsker at blive klogere på:

• Betydningen af medarbejdernes engagement
• Hvad skal der til for en endnu bedre kvalificering af medarbejderne til hjemmetiden
• – 3 års planer
• – uv.differentiering

Fokus på ind-verden i et ledelsesperspektiv

Notat fra workshop på 5. Seminardag:

Fokus på ind-verden i et ledelsesperspektiv

 Vi kan identificere i hvert fald to spor i reformen:

På den ene side, at eleverne skal lære noget bestemt (alle skal blive så dygtige  som de kan – hæve overliggeren i dansk og matematik).

Men samtidig er der fokus på, at eleverne skal lære selv at skabe viden (skolens åbning mod det omgivende samfund, plads til fordybelse)

Skolen er fortsat udefra målstyret – organisatorisk og pædagogisk. Så hvor er den brede dannelsesdimension, hvordan fastholder vi den?

Hvordan skaber vi rum for selvdannelse, når og hvis fokus drejes over på ydre bestemt dannelse?

Kan vi fortsat tale om, og fastholde, en dialektik mellem at dannes af det ydre bestemte og at danne sig indrestyret?

Det må blive en ledelsesopgave at fastholde og skabe rum i skolen både for det ydre bestemte målstyrede og selvudvikling og selvdannelse.

Hvordan fastholder vi som ledelse de flere spor i den aktuelle reformkontekst?

Ledelse handler om ressourceprioritering – økonomisk, organisatorisk og pædagogisk.

Det er en ledelsesopgave at prioritere ressourcer så vi fastholder dannelsesopgavens flere spor:

Pisasporet: eleverne skal lære noget bestemt – dannes af ydre bestemte præstationskrav/ mål.

Den åbne skole sporet: eleverne skal lære at skabe viden – danne sig selvbestemt, selv sætte sig mål

Fokus på omverden – dialog/formidling strategisk politisk niveau

Workshop  d. 25/9-14
tema: Fokus på omverden – dialog/formidling strategisk politisk niveau

Arbejdsgruppe:
Gorm Sæderup Buskelundskolen
Anette Ørskov Buskelundskolen
Henrik Deuleran Vangeboskolen
Ingo Nikolajsen  Nørre Snede Skole
bistået af Kaare Bro Wellnitz
Vores projekt med aldersintegreret undervisning bør insistere på, at skolen stadig har en vigtig dannelsesopgave. Denne dannelsesopgave består af en række (i dag bløde) værdier som er vigtige for ”Nyt liv i enhedsskolen”.
Disse værdier bør vi se nærmere på. Det kunne f.eks. være relationskompetence, mestringskompetence, omstillingsparathed mv.

Overfor det står (i dag hårde) værdier under overskriften faglig kompetence. Dem skal vi naturligvis fortsat arbejde seriøst med. Det er lige nu det, der er mest politisk fokus på.

Vi skal med andre ord, gå på to ben.

Vi tror på, at dannelsesopgaven også er vigtig for politikerne og samfundet som helhed. Det er bare ikke der, fokus er lige nu. Men samfundet har brug for borgere der vil. Dem der ikke kan, eller har svært ved det, kan lære det, hvis de bare vil. Det er her ”Nyt liv i enhedsskolen” har sin væsentligste mision. Nemlig ved at give eleverne selvværd så de kan mestre deres eget liv.

Derfor foreslår vi, at ”Nyt liv i enhedsskolen” sætter særlig fokus på dannelsesaspektet. Skal det have gennemslagskraft overfor beslutningstagerne er det nødvendigt at vi har belæg for det.
Det forskningsprojekt, som Kaare Bro Wellnitz præsenterede os for, viste med tydelighed, at der ikke er grund til at være bekymret for det faglige ben lige nu.
Et nyt forskningsprojekt med fokus på centrale dannelsesværdier, formoder vi, kan give ”Nyt liv i enhedsskolen” mere vind i sejlene.
Kaare Bro Wellnitz udtrykte ønske om et samarbejde således, at både forskerne og vi, sammen kunne præge fokus for forskningsprojektet.

Tanker om udfordringer og muligheder, som vi delte med hinanden i workshoppene.

Ledelsesgruppe – torsdag 25/9-14.

Fokus på ‘ind-verden’

Overskrift: Én skole med varianter

Vanskeligheder med at få lærere og pædagoger til at nå hinanden praktisk. De vil gerne = god indstilling. Arbejdstidsregler hæmmer.

Medarbejdere der identificerer sig med årg eller værre med hinanden.

Hvad gør vi fælles? Hvad er vores fælles holdning og norm?
Brugen af fælles pædagogisk platform. Og hvordan kommer en sådan til stede?

Grundfortællinger om menneskesyn, læringsforståelse (rejse mellem ude og hjemme), opgaveforståelse (hvad er skolens opgave(r)?), –> derefter klarlægge hvad konsekvensen er i den praktiske skolehverdag.

Brug af fælles årsplaner + udveksling af undervisningsforløb.

Værkstedsorganisering – børnene vandrer og læreren står samme sted. Uderum

Læreren/pædagogen følger de samme børn. Hjemmedimension.

Modstand mod aldersblanding og ikke så meget mod årgangsdelte.

Hvordan laver man forandringer i en stor organisation når der er mange ‘gamle medarbejdere’? Hvordan ændrer man på ‘medarbejder-ægtepar’.

Evolution kontra revolution – hvordan ledes forandringsprocesser? ledes korte processer = beslutninger om at ‘sådan er det’?

Bilag til 5. seminar imorgen

Kære netværk

På 5. seminar blev der udvist stor interesse for at søge forskningsmidler til mere dybdegående undersøgelse af flere aspekter i aldersintegration og differentierede læringsrum.

Der er snart deadline for ansøgning, så I bedes udfylde skemaet og sende det til en af initiativtagerne bag netværket – Kirsten, Nanna, Lars eller Gorm.

Vedhæftet er skabelonen til beskrivelse af skolerne i netværket. Det er informationer netværket har brug for uanset og skolen har interesse i at indgå i forskningen. Om I ønsker dette eller ej, kan I lade indgå i beskrivelsen. I første omgang bliver det til intern brug, om end der er stort behov for at skolerne fremgår på hjemmesiden. I så fald, vil det være med samme detaljegrad som pt fremgår under menupunktet “Deling af viden” -> “Skoler”.

Skabelonen og baggrunden blev gennemgået på 5. seminar. Det vil dog stadig være relevant for de skoler i netværket, som ikke kunne deltage på 5. seminar, at udfylde skabelonen – her er den:

Skabelon til beskrivelser af netværkets skoler

Program til 5. seminar i Vejen

Torsdag d. 25.9. kl. 10-15.30 på Grønvangskolen i Vejen

10.00 Goddag og velkommen ved Grønvangskolen

10.10 Præsentation og intention med dagens program (v. Gorm)

10.15 Tre netværksskoler under lup – har de skabt nyt liv i enhedsskolen? (v. Kaare Bro Wellnitz, cand. psych., ph.d.-stud., Aarhus Universitet)

Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse med fokus på spørgsmålet: Hvordan påvirker aldersblanding og kompetencedifferentiering elevers motivation og engagement? Tre netværksskoler er blevet sammenlignet med tre ”traditionelle” skoler. Kan man se forskellig grad af motivation og engagement ved sammenligning? Undersøgelsen er en del af oplægsholders ph.d.-projekt og udføres i samarbejde med Aarhus Universitet.

11.10 Diskussioner i mindre grupper.

Hvilke perspektiver og hvilke udfordringer er der for netværkets reformulering af enhedsskolen i forlængelse af disse forskningsresultater?

11.45 Fælles opsamling

12.00 Vi spiser

12.35 Præsentation af eftermiddagens workshops.

1)Fokus på omverden:

a) dialog/formidling strategisk politisk niveau

b) formidling pædagogisk offentlighed

c) formidling forældre

2)Fokus på ”ind”verden:

a) lærer/pædagog perspektiv. Med afsæt i reform – hvordan kvalificerer vi det, vi gør ift holddannelse (kompetence/ude)? Hvordan kvalificerer vi det, vi gør ift hjemklasse/ hjemmegruppe (base/hjemme)?

b) ledelsesperspektiv. Med afsæt i reform – Hvad er meningen med skole i dag? Fra formål til læringsmål? Målstyring og dannelse – en konflikt eller et ”både og”?! Hvordan sætte læringsmål med retning?

14.35 Vi lytter til resultatet af arbejdet i workshoppene.

15.00 Præsentation af skabelon til opsamling af beskrivelser af det netværkets skoler arbejder med v. Lars.

15.25 Invitation til 6. seminardag Sortebakkeskolen, Rebild v. Peter

/Grønvangsskolen og initiativgruppen

Tilmelding sker på Tilmeld dig 5. seminar under fanebladet “seminarer“.